Mens køretøjet kører, ruller hjulet på vejen som en tidsangivelse og kommer ofte i kontakt med og adskilles fra vejoverfladen. Denne dynamiske proces driver ikke kun køretøjet fremad, men er også ledsaget af en række komplekse mekaniske effekter. Blandt dem har dynamisk belastning, som et direkte resultat af samspillet mellem hjulet og vejoverfladen, en dyb indvirkning på køretøjets struktur, især navakselmøtrikken.
Dynamisk belastning, dette udtryk dækker over en række eksterne kræfter, som køretøjet støder på under kørsel. For det første er rullemodstand den grundlæggende modstand, som køretøjet skal overvinde under kørsel. Det kommer fra friktionen mellem hjulet og vejbanen. Selvom denne friktionskraft er relativt lille, er den kontinuerlig og akkumuleres, efterhånden som køretøjet kører længere afstand, hvilket danner en kontinuerlig belastning på navakselmøtrikken.
Vejoverfladen er dog ikke altid jævn og fejlfri. Ujævne faktorer såsom huller, revner, fartbump osv. medfører pludselige stødkræfter på hjulene. Disse stødkræfter er ofte meget større end rullemodstanden. De virker på hjulet i en kort og høj intensitetsform og overføres derefter til akselmøtrikken gennem hjulnavet. Denne øjeblikkelige, højintensive slagkraft udgør en alvorlig test for styrken og holdbarheden af navakselmøtrikken.
Derudover er den inertikraft, der genereres af køretøjet under acceleration og bremsning, også en vigtig komponent i den dynamiske belastning. Ved acceleration udsættes hjulet for et fremadgående træk, og ved bremsning udsættes det for et baglæns tryk. Disse inertikræfter ændrer ikke kun hjulets bevægelsestilstand, men overføres også til køretøjets affjedringssystem og ramme gennem navakselmøtrikken. I denne proces skal navakselmøtrikken modstå forskydningskraften og trækkraften forårsaget af inertikraften for at sikre, at dens struktur ikke beskadiges.
Det er værd at bemærke, at under barske vejforhold vil slagkraften på navakselmøtrikken øges betydeligt. Forhindringer som huller og fartbump forstærker ikke kun kollisionen mellem hjulet og vejen, men kan også få hjulet til at opleve flere op- og nedture og vibrationer på kort tid. Dette højfrekvente stød stiller højere krav til navakselmøtrikkens materiale, struktur og fastgørelsesmetode.
Når køretøjet kører, vil navakselmøtrik udsættes for vekslende cyklisk belastning under påvirkning af flere dynamiske belastninger såsom rullemodstand, vejpåvirkningskraft og inertikraft. Dette komplekse mekaniske miljø kræver, at navakselmøtrikken ikke kun har tilstrækkelig styrke og holdbarhed, men også er omhyggeligt designet og fremstillet for at sikre, at den kan opretholde en pålidelig fastgørelseseffekt under forskellige vejforhold. For køretøjsfabrikanter og vedligeholdelsespersonale er det derfor en vigtig del af at sikre køretøjets køresikkerhed og opretholde køretøjets ydeevne at forstå og være opmærksom på spændingsforholdene for navakselmøtrikken under kørsel.